Februar er altid en måned fyldt med kærlighed. Det er alle måneder i grunden, måske lidt mere i februar, end i mange af de andre måneder. Om to dage kan Mads og jeg nemlig fejre 3,5 år sammen. Det er helt vildt at tiden går så hurtigt. Jeg føler næsten at det kun er et år siden vi mødte hinanden.
Udover at Mads og jeg har halvårsdag, så er valentins dag også lige om hjørnet – se forresten denne lækre valentins give away, der er kørende nu på bloggen. Vi plejer egentligt ikke at fejre valentins dag som sådan, men det er nu godt lige at blive mindet på, at vi skal huske at tage os tid til hinanden i sådan en travl hverdag. Så i anledningen af alt den kærlighed, der flyver rundt i luften lige nu. Så har jeg i dag taget mig tid til at lave nogle stylings med en masse hjerter. Jeg er så heldig at have nogle studiedag, hvor jeg kan planlægge min dag som jeg vil. Hvilket virkelig kan være rart, når man har travlt i skolen.
Jeg har kaldt min styling – A story of hearts.
Som I nok kan fornemme på billederne, så er jeg ret vild med eucalyptus lige i tiden. Disse blade er faktisk fra bordpynten nytårsaften. De holder sig ret godt og er rigtig fine selvom de er tørret ind. Hvad synes du om billederne?
Så er jeg egentligt også lidt nysgerrig, fejre du valentins dag, eller vil du hellere lade være?
Husk at deltag i give awayen, hvor du kan vinde en flash up hylde. Vinderen trækkes på valentins dag. Deltag lige her.
Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)
The post Styling – A story of hearts appeared first on Living by CKK.